Historien
Grundstenen til CASAL CO-LIVING blev ikke lagt i et mødelokale, men ved middagsborde, på vandreture, cykelture og under ferier, hvor tanken om det gode liv langsomt voksede fra en personlig længsel til et fælles projekt.
Vi er tre grundlæggere med vidt forskellige baggrunde, men med én fælles ambition: at skabe et ærligt, gennemtænkt og livsnært alternativ til den klassiske feriebolig.
Idéen tog for alvor form en aften på torvet i Sóller. Ferien nærmede sig sin afslutning, og som så mange gange før sad vi med en spritz i hånden og talte om, hvor hurtigt tiden går på vores yndlingsø – og hvor fantastisk det ville være at eje en bolig her. Samtidig vidste vi også, at vi ikke ønskede at binde os til ét hus, én beliggenhed og en lang række praktiske, økonomiske og tidsmæssige forpligtelser, som ofte følger med traditionelt ejerskab.
Det blev startskuddet til en grundlæggende nysgerrighed:
Hvordan kan man få adgang til alt det, der gør livet rigere – uden at gøre ejerskab tungt og komplekst?
Over tid fordybede vi os i fractional ownership og deleejerskab på tværs af bolig, leisure og premium-koncepter internationalt. Vi brugte lang tid på at analysere eksisterende modeller, forstå deres styrker – og ikke mindst deres svagheder. For os stod det hurtigt klart, at mange koncepter var teknisk velfungerende, men manglede fokus på mennesket, hverdagen og det fællesskab, der opstår, når man deler noget værdifuldt.
Denne indsigt kombinerede vi med vores egen erfaring inden for ledelse, forretningsudvikling, facility management samt køb og salg af ejendomme. Resultatet blev et klart princip:
At eje mindre – men leve mere.
CASAL CO-LIVING er skabt som et premium deleboligkoncept, hvor livskvalitet, æstetik og tryghed er tænkt ind fra starten. Hvor ejerskab er struktureret enkelt og ansvarligt. Og hvor balancen mellem privatliv og fællesskab ikke er tilfældig, men nøje designet.
For at sikre, at CASAL CO-LIVING også er stærkt, transparent og bæredygtigt på den lange bane, har vi bevidst valgt at etablere en professionel bestyrelse. Bestyrelsen bidrager med kompetencer inden for strategi, ledelse, netværk, digitalisering, e-commerce, skalering af koncepter samt bolig i udlandet. Det er et aktivt valg, der understøtter vores ambition om at drive CASAL CO-LIVING som et seriøst, veldrevet og langsigtet fællesskab.
CASAL CO-LIVING er derfor ikke blot et boligkoncept.
Det er resultatet af mange års erfaring, dyb indsigt i fractional ownership og et oprigtigt ønske om at gøre ejerskab lettere – og livet rigere.
Velkommen til CASAL CO-LIVING.
Velkommen til det gode liv.