CASA Marina I – Secret listing – kontakt os

Port de Sóller · Mallorca · Spanien

Velkommen til CASA Marina I. En moderne lejlighed direkte ved marinaen og strandpromenaden i Port de Sóller, hvor Middelhavet, restauranterne og det levende havnemiljø bliver en naturlig del af din ferie.

Her kan dagen begynde med morgenkaffe på terrassen, en tur langs vandet eller en dukkert på stranden blot ca. 50 meter fra boligen. Om aftenen venter gode restauranter og små caféer få skridt fra din egen dør.

Lejligheden er opført i 2024 og ligger på 1. sal med elevator. De 117 m² bebygget areal rummer et åbent køkken-alrum, tre soveværelser og to badeværelser. Hertil kommer en terrasse mod havnen og en privat patio på ca. 20 m². Egen parkeringsplads i kælderen gør det nemt at tage på opdagelse på resten af øen.

Boligen indrettes i CASALs nordiske stil med nøje udvalgte møbler, naturlige materialer og plads til både ro og samvær. Vores samarbejde med Hotel Es Port giver desuden adgang til udvalgte pool- og spafaciliteter på særlige vilkår, som varierer efter sæsonen.

Med CASAL CO-LIVING ejer du en andel i selskabet, der ejer boligen, mens vi står for administration og den praktiske drift. Én af boligens otte andele giver minimum 42 dages ophold om året. Du kan købe flere andele, hvis du ønsker mere tid på Mallorca.

Forventet overlevering til ejerkredsen: 1. marts 2027.

1.250.000

Sign-on-pris pr. 1/8 andel i DKK
Normalpris: 1.300.000 DKK

3.200

Ejerudgifter pr. måned i DKK
Inkl. billeasing · ekskl. forbrug og rengøring

Altan & gårdhave

117 m² · 3 soveværelser · 2 badeværelser

6 ugers brug

Minimum 42 dage om året pr. andel

Detaljer om boligen

1/8 deleejerskab

3 soveværelser

2 badeværelser

117 m² bebygget areal med elevator til døren

Indendørs Pool og spa hos Hotel Es Port*

Altan med kig til havnen, stand og bjerge

Privat parkering og fælles bil

Aircondition med køl og varme

Nordisk design & indretning

Privat gårdhave med på 20m2 med eget lounge område

Hvorfor har vi valgt denne bolig?

Vi har valgt CASA Marina I, fordi den samler noget af det, vi holder allermest af ved Mallorca: havet, bjergene, de gode madoplevelser og et lokalsamfund med liv året rundt.

Placeringen direkte ved marinaen i Port de Sóller gør en forskel i hverdagen. Stranden, indkøbene, restauranterne og sporvognen til Sóller ligger inden for gåafstand. Bilen kan ofte blive stående, mens du nyder friheden til at tage dagen, som den kommer.

Det er samtidig en moderne bolig fra 2024 med tre soveværelser, to badeværelser, elevator og privat parkering. Altan mod havnen og den tilbagetrukne gårdhave giver to forskellige uderum – ét tæt på havnelivet og ét med mere ro.

Samarbejdet med Hotel Es Port føjer indendørs pool, spa og velvære til oplevelsen på særlige ejervilkår. Og med Tramuntana lige i nærheden er der gode muligheder for cykling, vandring og udflugter til Deià, Fornalutx og Valldemossa.

For os er det kombinationen, der gør CASA Marina I særlig: en komfortabel base med alt tæt på og nye oplevelser at vende tilbage til, ophold efter ophold.

Om CASA Marina I

Beskrivelse af boligen

CASA Marina I ligger på Marina 20, direkte ved havnepromenaden i Port de Sóller. Her bor du i en moderne ejendom fra 2024 med strand, marina, caféer og restauranter lige uden for døren.

Boligens 117 m² bebygget areal er indrettet lyst og enkelt. I det åbne opholdsrum ligger køkken, spiseplads og stue i naturlig forbindelse med hinanden, og store vinduespartier trækker dagslyset ind. Fra opholdsrummet er der adgang til terrassen mod havnen.

Tre soveværelser og to badeværelser, heraf ét en suite, giver gode rammer for ophold med familie og venner. Den private patio på ca. 20 m² tilfører et ekstra uderum med plads til lounge, grønne planter og middage på lune aftener.

Materialerne er valgt med fokus på komfort og et tidløst udtryk. Porcelænsklinker i trælook, aluminiumsvinduer med termoruder og indbyggede skabe suppleres af integreret aircondition med både køl og varme samt varmt brugsvand via aerotermi.

Lejligheden ligger på 1. sal, og elevatoren forbinder gadeplan og parkeringskælder med etagen ved boligen. Din private parkeringsplads gør ankomsten enkel og giver frihed til at udforske resten af Mallorca.

En moderne lejlighed ved marinaen, hvor komfort og beliggenhed går hånd i hånd. CASA Marina I er opført i 2024 og ligger på 1. sal med elevator, privat parkering og en central placering i Port de Sóller.

Boligens hjerte er det åbne køkken-alrum og opholdsrum, hvor madlavning, middage og afslapning kan foregå i samme lyse miljø. Herfra fortsætter livet ud på terrassen med kig mod havnen.

De tre soveværelser og to badeværelser giver plads til både familie og gæster. På bagsiden venter en privat patio på ca. 20 m², som indrettes til rolige stunder, samvær og middage under åben himmel.

Med ca. 50 meter til stranden og hverdagens indkøb tæt på er det nemt at finde sin egen rytme. CASA Marina I er en base, du kan vende tilbage til gennem hele året – med køling om sommeren og opvarmning i de køligere måneder.

Bebygget areal: 117 m²
Privat patio: ca. 20 m²
Soveværelser: 3
Badeværelser: 2, heraf ét en suite
Etage: 1. sal med elevator

Lejligheden er samlet på ét plan med en gennemtænkt fordeling mellem fælles opholdsrum og private værelser. Køkken, spiseplads og stue danner et åbent samlingspunkt med direkte adgang til terrassen mod havnen.

Hovedsoveværelset har eget badeværelse, mens boligens andet badeværelse betjener de øvrige værelser og opholdsområdet. Indbyggede garderober og opbevaringsmuligheder bidrager til et roligt og funktionelt hjem.

Den private gårdhave giver et ekstra opholdsrum med en mere tilbagetrukket stemning end terrassen på forsiden. Dermed kan du vælge mellem livet ved marinaen og en stille stund i din egen patio.

Fra ejendommens garage og gadeplan er der elevator til etagen ved lejlighedens dør.

CASA Marina I indrettes efter CASAL CO-LIVINGs designfilosofi, hvor tidløst nordisk design, kvalitet og funktionalitet møder den afslappede middelhavsstemning.

De lyse rum danner rammen om naturlige materialer, varme tekstiler og nøje udvalgte møbler. Farverne holdes i rolige nuancer, som understøtter dagslyset og skaber sammenhæng mellem boligens rum.

Møbleringen sammensættes specifikt til lejligheden med fokus på komfort og holdbarhed. Opholdsrummet får en indbydende lounge og en spiseplads til lange middage med familie og venner, mens soveværelserne indrettes til ro og afslapning.

Køkkenet udstyres med kvalitetshvidevarer, service, glas, bestik og køkkenudstyr. CASAL sørger også for de praktiske detaljer og sengetøjet, så boligen fungerer som et hjem fra første ophold.

Terrassen og gårdhaven indrettes som naturlige forlængelser af opholdsrummet med lounge- og spisemøbler samt grønne elementer. Eksklusive møbler fra blandt andet VIPP indgår i prospektets indretningskoncept.

CASA Marina I har to forskellige uderum, der giver plads til både havneliv og privat ro. Fra opholdsrummet er der adgang til terrassen mod marinaen, hvor morgenkaffen og et glas vin kan nydes med kig til havnen.

Den private patio på ca. 20 m² ligger mere tilbagetrukket. Her skabes et grønt og indbydende uderum med lounge og spiseplads – til en bog i skyggen, en rolig eftermiddag eller en middag på en lun mallorcansk aften.

Stranden ligger ca. 50 meter fra boligen. Promenaden følger bugten og gør det let at kombinere en gåtur med badning, frokost ved vandet eller en tur til Playa d’en Repic.

Indendørs pool og spa hos Hotel Es Port: Ca. 250 meter fra lejligheden giver CASALs samarbejde adgang til udvalgte faciliteter på særlige vilkår. Adgang, priser og tilgængelige faciliteter varierer efter sæsonen. Boligen har ikke egen pool.

Pris og ejerskab
Sign-on-prisen er 1.250.000 kr. pr. 1/8 andel. Normalprisen er 1.300.000 kr. Du køber en andel i det danske P/S-selskab, der ejer boligen. Prisen omfatter de etableringsomkostninger, den rådgivning samt den møblering og indretning, der er beskrevet i prospektet.

Brug og overlevering
Én andel giver minimum 42 dages ophold, svarende til seks uger om året. Flere andele giver mere tid i boligen. Forventet overlevering til ejerkredsen er 1. marts 2027. Boligen er CASAL Owned, og andele kan købes, indtil alle er solgt.

Løbende ejeromkostninger
3.200 kr. pr. måned pr. andel. Beløbet omfatter blandt andet spansk ejendomsskat, vedligeholdelse, administration, management og leasing af bil til ejerkredsen. Forbrug og rengøring afregnes særskilt. Prisændringer kan forekomme.

Komfort og praktiske detaljer
Privat parkeringsplads, elevator til etagen ved boligens dør og mulighed for cykelopbevaring i den aflåste parkeringskælder. To el-løbehjul står til rådighed. Ejendommen har vandreserve og en hjertestarter ved indgangen.

Service og community
CASAL varetager administration og praktisk drift. Via community-appen har du adgang til booking, lokale anbefalinger og ejeraftaler. Ekstra hospitality-service, eksempelvis indkøb og transport, bestilles mod betaling efter de gældende priser.

Hotel Es Port
Adgang til udvalgte pool- og spafaciliteter på særlige vilkår. Faciliteter, priser og adgang kan variere efter sæsonen.

Området

Port de Sóller – havneliv og Tramuntana

Port de Sóller ligger i en smuk bugt mellem Middelhavet og Tramuntana-bjergene. Her møder fiskerbåde og marina et levende lokalsamfund med caféer, restauranter og små butikker langs promenaden.

Fra CASA Marina I er der ca. 50 meter til stranden og ca. 250 meter til Hotel Es Port. Indkøb ligger lige ved hånden, og den historiske træsporvogn forbinder havnen med Sóller by gennem dalens appelsinlunde.

I Sóller venter torvet, kirken Sant Bartomeu, markedet og butikkerne på Carrer de sa Lluna. Deià, Fornalutx og Valldemossa indbyder til udflugter med stenhuse, små pladser og udsigter over bjergene.

Området er en oplagt base for cykling og vandring. Coll de Sóller, ruten mod Puig Major og kystvejen mod Deià ligger inden for rækkevidde, mens bugten inviterer til svømning, kajak, SUP og bådture. Tennis og padel kan kombineres med ferielivet i havnen og Sóller.

Palma ligger ca. 35 minutters kørsel væk, og der er ca. 40 minutter til lufthavnen. Her får du både en lokal hverdag ved havet og nem adgang til resten af Mallorca.

Hils på fællesskabet

Vi elsker Mallorca fordi...

Bitten Munck Larholm

Ejendomsmægler

Mallorca har for længst fået mit hjerte. Jeg har boet her med min familie i syv år, og hver dag minder mig om, hvorfor vi valgte netop denne ø. Lyset, naturen, duftene og rytmen i hverdagen – her leves livet lidt langsommere og meget mere nærværende. Det er et sted, hvor man hurtigt føler sig hjemme.

Christian Schröder

Indehaver af La Vall Projects

Vi elsker Mallorca for dens lys, natur og nærvær – her føles hverdag som et privilegium. Vores første år som iværksættere har vist os, hvordan man hurtigt kan finde sig hjemme i fællesskaberne på øen og skabe et liv med sjæl og kvalitet. For os handler Mallorca om at leve mere bevidst.

Karina Boldsen

Indehaver af Aros Board

Mallorca har altid haft en særlig plads i mit hjerte. I mere end 20 år har jeg vendt tilbage til øen – igen og igen. Det er blevet et fristed, et sted hvor jeg lader op, og hvor jeg mærker livsglæden helt ind under huden. Mallorca har en særlig sjæl og et nærvær, som jeg aldrig bliver træt af.

Besigtigelsestur til Mallorca

Interesseret i et nærmere kig?

For at gøre det enkelt og inspirerende tilbyder vi faste besigtigelsesture, hvor
du på få dage kan opleve både boligerne og livet på Mallorca.


Udvalg af vores andre unikke drømmeboliger

Mallorca

CASA Marina I

CASA Marina I i Port de Sóller: 117 m², tre soveværelser, terrasse mod havnen og privat gårdhave. Premium deleejerskab med minimum seks ugers brug om

Se boligen »
Mallorca - Port d’Andratx

Villa Mai Azui

Pris pr. andel (1/8) : 9.300.000 DKK
Min. 6 ugers brug om året pr. andel.
Op til 4 andele pr. ejer.

Se boligen »

Gratis magasin

Bliv klogere på CASAL CO-LIVING

Er du nysgerrig på, hvordan fælles ejerskab fungerer i praksis? I vores magasin får du en gennemgang af CASAL CO-LIVINGs model – fra juridisk struktur og bookingprincipper til vedligeholdelse, fordeling af uger og fordelene ved at eje sammen med andre.

Det er en oplagt måde at få indsigt, før du beslutter dig, og helt uforpligtende.

Fandt du ikke din drømmebolig?

I CASAL CO-LIVING udvælger vi ikke bare ferieboliger – vi håndplukker hjem, der skaber rammerne for det gode liv under sydens sol. Hver bolig bliver valgt ud fra en række klare kriterier

Online informationsmøde

Få en personlig introduktion til Casal Co-Living og hør mere om konceptet, boligerne og mulighederne. Udfyld formularen, så kontakter vi dig og finder et tidspunkt, der passer.